Kursus i elektronik
Knapper: Vippeomskiftere, ringetryk, drejeknapper
Der skal bruges noget til at styre og kontrollere togene (eller nogt andet).
Det overordnede navn er knapper, men de kommer i alskens
former og funktioner. Her kigger vi på vippeomskiftere, ringetryk og drejeknapper.
|
|
|
|
Ringetryk
Et simpelt tryk på en knap, og noget sker = Ringetryk. Her ses et par diagrammer for et ringetryk og et billede
af nogle typiske ditto:
De fås i to mekaniske udgaver, eller der er to forskellige grundstillinger (i hvile):
- "Normally off" = afbrudt - men tilsluttet, når der trykkes
- "Normally on" = tilsluttet - men afbrudt, når der trykkes
Ringetrykkene vist på billedet er den type, der typisk bliver brugt på en modeljernbane. De fås billigt, og
de er lige til at bruge på en kontroltavle til sporskifter. Desværre sker det så også, at de holder op med
at virke på et tidspunkt. De kan nemlig ikke tåle den høje strøm, sporskifter med spoler bruger ved skift -
se "øvre grænser" her nedenfor.
Så hvad gør man så, hvis man har behov for store strømme? Man kan selvfølgelig sagtens købe sig til knapper,
er kan klare den høje strøm, men kan også vælge nogle de billige knapper og bruge elektronik til at
levere strømmen, f.eks. igennem en transistor eller et relæ. Men det vil vi komme til senere.
|
|
Her er vist et lille udvalg:
|
|
Trykknapomskiftere
Et simpelt tryk på denne knap, og knappen skifter "stilling". Disse bruges typisk til at tænde og slukke for noget,
og man vil ikke bruge en vippeomskifter. Her ses et par diagrammer for et ringetryk og et billede
af nogle typiske ditto:
Denne omskifter har altså samme funktion som en vippeomskifter, selv om selve betjeningen er anderledes. Omskifterens
udformning, som kan ses på billederne, kan godt minde om andre knaptyper, f. eks. ringetryk, så lad dig ikke narre af udseendet.
Knappen til venstre er en speciel version af en trykknapomskifter. Den fås i to udgaver: I enkeltstående (on-on) og som i et sæt.
På billedet her øverst til højre ses en trykknapomskifter
af samme type - men der er også vist en hel del andre ting. Meningen er, at man sætter selve trykknapomskifteren på en skinne -
og man monterer det antal trykknapomskiftere, der er behov for. Man kan så sætte den type knap på, man ønsker, en rund eller firkantet.
Tricket er, at kun én trykknapomskifter kan være trykket ind ad gangen. Og når man trykker en anden ind, så springer den indtrykkede ud.
Denne type knap bliver så vidt vides ikke brugt så tit, da det kan være svært direkte at se dens stilling. Man kan
så godt få nogen med lys i, så det er lettere at se. Men selve betjeningen kan måske anses for at være mindre intuitiv.
|
|
Her er vist et lille udvalg:
|
|
Vippeomskiftere
Vippeomskiftere bruges til at tænde og/eller slukke for noget. De bruges også til at vælge noget. De fås i mange
former og til mange forskellige betjeningsformer. Herunder et skematisk billede og et billede af nogle typiske
vippeomskiftere til modeltog:
Vippeomskiftere kan have flere kontaktsæt:
Navn | Betydning | Oversat
|
SPST | Single Pole Single Throw | Én pol, én kontakt (on/off)
|
SPDT | Single Pole Double Throw | Én pol, to kontakter skiftevis (= ét kontaktsæt)
|
DPST | Double Pole Single Throw | To poler, én kontakt hver (on/off)
|
DPDT | Double Pole Double Throw | To poler, to gange to kontakter skiftevis (= to kontaktsæt)
|
I skemaet er kun vist vippeomskiftere med to faste stillinger - enten op eller ned (højre eller venstre), men
der findes andre vippeomskiftere med flere stillinger. Her indfører men en notation:
Navn | Betydning
|
on - off | To faste stillinger: Tilsluttet og afbrudt.
|
on - on | To faste stillinger: Tilsluttet ben "1" og tilsluttet ben "2"
|
(on) - off | "on"-stillingen er fjedrende/momentan. Tryk og slip, og den springer tilbage til "off"
|
on - (off) | "off"-stillingen er fjedrende/momentan. Tryk og slip, og den springer tilbage til "on"
|
on - off - on | Der er en midterstilling, der ikke er forbindelse til noget.
|
on - off - (on) | Der er en midterstilling, hvor der ikke er forbindelse til noget.
Den ene yderstilling er fjedrende/momentan og går tilbage til midterstilling
|
(on) - off - (on) | Der er en midterstilling, hvor der ikke er forbindelse til noget.
Begge yderstillinger er fjedrende/momentan og går tilbage til midterstilling
|
Vippeomskifterne kan man få med op til 4 kontaktsæt, så der er rig mulighed for at på skiftet
flere ting samtidigt.
Smag og behag (og pengepungens størrelse) er jo en smagssag, men der er også rigtigt mange slags
vippeomskiftere at vælge imellem. Der er så mange, at vi kun kan anbefale at "gå på jagt" hos
en - gerne flere - elektronikhandlere. Dog kan vi fortælle, at dem vist på billedet
herover og nummer 4 fra oven her til højre er meget populære hos modeltogfolk, og de kan fås til
en rimelig penge. Og det gælder også her som så mange andre steder: "Kvalitet koster penge".
Der er en liste over gode elektronikforhandlere på vores
"Producenter og forhandlere"-side nederst under
Elektronik.
|
|
|
|
Drejeknapper
Drejeknapper bruges til at vælge en af flere (mange). Hermed diagram-form og et billede:
Til modelbane kan man bruge dem til et par ting: At vælge, hvilket spor der skal tændes for;
at vælge, hvilken "cap" der skal bruges til sporet/blokken.
En drejeknap har som regel ialt 12 forbindelser rundt på ydersiden og én til fire forbindelser
inde i midten på bagsiden. Man køber dem efter, hvor mange indgange og hvor mange udgange, man
har brug for:
- 1 * 12 = Én "fælles" og 12 at vælge imellem
- 2 * 6 = To "fælles" og 6 "fælles" at vælge imellem
- 3 * 4 = Tre "fælles" og 4 per "fælles" at vælge imellem
|
|
|
|
Øvre grænser
Alle typer af knapper kan ikke tåle alt. Der er især grænser for, hvor meget strøm der maksimalt
må løbe igennem et kontaktsæt. Jo højere strømmen er, jo større chance er der for, at kontaktsættet
ved et skift slår gnister, og dermed forkuller og senere brænder kontaktsættet af. Så check databladet.
Prel er noget, der kan ske ved alle former for kontakter. Når man tænder og slukker via et ringetryk -
egentlig alle former for mekaniske kontakter såsom relæer og vippeomskiftere osv. - ja, så er skiftet ikke
perfekt. Der vil blive tændt og slukket mange mange inden for et par mikrosekunder. Mange gange sker der ikke
noget ved det (sporskifter f.eks.), men hvis man f.eks. vil tælle antal vogne på et tog ( et tænkt eksempel,
men et der er til at forstå), så vil man kun have en enkel puls per vogn og ikke en hel masse. I en sådan
situation skal man have filtreret prellen væk. Det kan ske på flere måder alt efter, hvilket elektronik der
skal bruge pulsen fra ringetrykket (eller hvad det nu kan være). Det kan du studere nærmere - senere!
|
|
|
|
Knappen - altså den, man rører ved/trykker på
En knap er ikke "bare" en knap. Den har en berøringsflade af en eller anden art, og så har den en mekanisk
del, der er den elektriske forbindelse. Den del af knappen, der har berøringsfladen, er den del, der er med
til at gøre betjeningen til en god oplevelse.
Som det kan ses på flere af billederne ovenfor (uanset hvilken slags), så er der nogle, der "bare" har en
pind, og det er så den, man skal udføre betjeningen. Men det er ikke altid lige nemt pga. størrelse og
"stramhed". Så defor kan man få nogle knapper til at montere på pinden, så man kan få bedre fat, eller
så trykfladen bliver større og nemmere at se - og behageligere at trykke på:
| |
|
DHTML Menu By Milonic JavaScript
|